Futurama kommer igen
» 23/06-2006 09:19:45 » Kommentarer (1)Good news!
Futurama kommer igen. Orv hvad!
Knight Rider film
» 10/05-2006 10:02:14 » Kommentarer (4)Politiken siger at: Knight Rider bliver til en film.
Så mangler vi bare at A-Team (det skrev jeg faktisk noget om at den ville) og Air Wolf bliver filmatiseret.
DropDown, IncreaseSpeed, ReverseDirection
» 05/05-2006 13:09:04 » Kommentarer (2)I går legede jeg med seph og vi kom til at kigge lidt på Robocode, som i korte træk går ud på, at man har en kampvogn (kaldet en bot), der styres via. en masse events og metoder i java. Robocode blev i sin tid lavet af IBM, som en måde at få folk igang med java på. Og det er også ganske sjovt.
Vi tænkte, at vi ville prøve at lave vores egen bot. Denne skulle følge det simple kommandomønster som nogen måske vil nikke genkendende til:
DropDown, IncreaseSpeed, ReverseDirection
Vores meget simple bot kom til at hedde InvaderBot og viste sig at være utrolig effektiv til at udrydde dens modstandere (fx. TrackerBot og hvad har vi). Den vandte ~80% af alle dens kampe!
Cadence
» 25/04-2006 16:17:44 » Kommentarer (7898)Jaja, jeg ved godt det er meget meget lang tid siden jeg har skrevet noget sidst, men hvad. Det er blevet tid til dette nu.
Jeg sad lige og havde travlt på arbejdet i dag, og tænkte, argh, jeg vil høre noget nyt. Så jeg kiggede lidt omkring, og kom forbi en rapper ved navn Cadence. Betydningen af hans navn er desuden også ganske sjov.
Jeg kan desuden ganske godt lide den tilgang til rappen han har. Det behøver ikke handle om pik, patter og bling-bling.
Synes desuden det er meget velproduceret, og minder om en blanding af RJD2 og Ty.
Giv det et kig, det er bestemt din tid værd.
HTML uden div'er
» 06/06-2005 18:07:58 » Kommentarer (1962)Jeg kom lige forbi en yderst spændende hjemmeside tidligere i dag.
Siden er helt uden <div> tags, hvilket er interessant da manden ganske korrekt pointere at der ikke er den store grund til at gruppere alle sine elementer i <div> tagget.
Så hurra til den næste side jeg kommer til at lave.
Thomas Dybdahl koncert
» 05/06-2005 18:05:05 » Kommentarer (18)Her engang for nogle uger siden var jeg sammen med en god veninde inde at opleve Thomas Dybdahl der spillede på Vega.
Det var uden tvivl den bedste koncert jeg nogensinde har været til. Og bandet der spillede før var heller ikke helt dumt.
Den gæve nordmand spiller rigtig dejlig let poppet jazz og giver alle hans sange en ny demintion, når de bliver opført live. Aldrig før har jeg hørt et orkester lave en stille sang om til et rock slagskib med en massefylde størrer end ... meget.
Så hvis du lige sidder og mangler noget nyt musik at lytte på, vil jeg kraftigt anbefale at du lytter en ekstra gang på ham. Og se ham og hans fantastiske orkester live hvis du får chancen!
SSH tunnel på Windows
» 26/04-2005 11:28:15 » Kommentarer (0)Ja, nogen gange skal man jo bruge Windows til nogle ting, og mit arbejde er en af dem. Dog kom jeg i dag frem til at jeg ville lave mig en ssh tunnel til min hjemmeserver.
Efter at have smidt sådan en op med Putty blev jeg lidt irriteret over at skulle glo på sådan en irriterende ssh forbindelse i min taskbar. Så jeg tænkte at der måtte være et stykke software der kunne gøre det - uden at forstyrre min (ellers så grimme) taskbar
Og ganske rigtigt, et firma har lavet præcist dette stykke software, som hedder SSHTunnelClient som er lavet af et udenlandsk firma kaldet delight
Så hurra for det
Firefox udvidelse
» 24/04-2005 16:17:11 » Kommentarer (14)Idag da jeg sad og var lidt ynkelig efter en lang og skæg bytur, kom jeg forbi denne her fantastiske udvidelse til Firefox browseren som hedder Tab Mix. Det er alt i alt en god blanding af funktioner man har ledt længe efter, så som en luk knap på hver tab, eller en progressbar på hver tab eller ...
Alt i alt en dejlig ting man ikke bør være foruden hvis man bruger Firefox
Macromedia bliver opkøbt af Adobe
» 18/04-2005 09:47:08 » Kommentarer (2395)Av min arm for et dejligt monopol.
Her er en presse-udgivelse der forklarer en del om det: Adobe overtager Macromedia
Grunden til at dette ikke er så godt er at Adobe så kommer til at have et monopol på alt indenfor den grafiske branche, og derfor ikke har nogen direkte konkurrence (udover Microsoft og deres Sparkle).
Adobe har jo forsøgt i mange år at komme ind på internet delen af branchen (GoLive, LiveMotion m.v.), men har aldrig rigtig lerveret nogle produkter der har været på højde med Macromedia's (DreamWeaver, Flash m.v.), så købet er jo forståeligt.
Jeg vil håbe at Adobe's planer for Macromedia ikke involverer en ændring i deres strategi, som indtil videre har været ganske fornuftig. Eller at dette komme til at have indflydelse på Flash 8
Opdatering
I følge Mike Chambers kommer det ikke til at betyde noget for deres nuværende produkter eller mmugs (MacroMedia User Groups) som f.eks. dkmmug.
Der er også noget information omkring dette på Adobe's side
Nyt design
» 14/04-2005 18:13:51 » Kommentarer (1)Novra. Se engang, er det ikke fint?
Well, det er jo ved at være omkring 4 måneder siden jeg sidst har givet lyd fra mig, så jeg tænkte at det måtte være blevet tid.
Jeg gider ikke til at opsummere hvad der er sket og ikke sket, så jeg tror bare jeg begynder at skrive her igen om ting og sager.
Nåh ja, jeg har skrevet en lille artikel om hvordan man bruger PEAR Cache
Nåh ja, og jeg har fået min dejlige Foreign Exchange cd (og et nyt anlæg til at lytte den på, mmm.) - sjovt nok er det faktisk den jeg hører lige nu.
PAS PÅ! - Jeg er her endnu
» 17/01-2005 20:37:32 » Kommentarer (307)Da jeg nu alligevel sidder og keder mig noget så grusomt (venter på en rsync der bliver færdig) kunne jeg jo ligeså godt lige skrive noget her. Det er jo ved at være lidt for længe siden ... faktisk var det sidste år
Nåh ja, men jeg er (wow) kommet hjem fra en ganske skæg skiferie i Trysil , hvor jeg forsøgte at stå på snowboard (det er mig helt til højre). Det gik vist også meget godt til sidst, men av for pokker man får ondt i røven og sne i skakten. Det endte så med at jeg ikke kunne få de hersens støvler på, og derfor måtte skippe de to sidste dage på board. Æv. Men men men, bare vent til næste år (min bagende er ikke enig med mig).
Så blev det også et nyt år som jeg - som den langt fra aftale dygtige person jeg er - ikke rigtig lige havde nogle aftaler på. Så da jeg mente at det ville blive for stenet at bruge nytårsaften sammen med mine forældre i Malling, tog jeg - efter en lille snak med en ven i København - til København, også lige med toget klokken 17:02 fra Århus, var i køben havn klokken ~20, var til fest klokken 21, kan ikke huske hvad jeg lavede mellem klokken 22 og 02, klokken 02 gik jeg i seng (ja, jeg skammer mig meget).
Nåh ja, og så blev jeg d. 7/1-2005 en rigtig uddannet mediegrafiker sammen med min kollega Ellingen og har desuden fået en fast stilling hos Shockwaved - Så huraa for det.
Og så venter jeg også på min dejlige Foreign Exchange - Connected cd, som jeg håber GUF har til mig i morgen.
Jeg venter også på en lille pakke fra Karmaloop med diverse tshirts og en ny hue i.
... Og så venter jeg også på at det bliver torsdag hvor jeg skal til FDIM Internet Awards og forhåbenligt modtage et par priser for nogle af de dejlige ting jeg har været med til at lave hos Shockwaved - Juhuu.
Og så er det jo så nu - 20 minutter senere end jeg startede med at skrive - og nu er min rsync færdig. Juhuu.
skiferie
» 20/11-2004 00:31:32 » Kommentarer (0)Juhuu - så er der fra i morgen af og en hel uge frem dømt snowboard, sne og flydende brød (øl og eller alkohol). Og jeg glæder mig som et lille barn lige før mortensaften (eller måske bare juleaften)
Jeg skal sammen med et par venner (og nogle andre venner fra som nu bor i Norge - og en fra Norge jeg ikke aner hvem er) til Trysil og lege med sne fra Lørdag (imorgen) til Søndag (om 9 dage - 8 dages sjov ialt).
Dette værende min første gang på snowboard skal det om ikke andet nok blive sjovt at kigge på.
Specielt bliver dette fedt da jeg mere eller mindre ikke har lavet andet de sidste to uger end at arbejde 24/7. Så det bliver ganske rart at kunne slappe af. Nu skal jeg bare lige gennem et møde i morgen klokken 8 - puha.
film - 25th hour
» 10/11-2004 22:55:29 » Kommentarer (29)For noget tid siden så jeg sammen med en god veninde filmen 25th Hour som efter min mening er et sandt mesterværk af en film.
Specielt blev jeg facineret af måden filmen er opbygget på af en mange scener med samtaler mellem filmens hovedeperson og andre personer. Dette gør at man lige så stille får indblik i hvad der egentlig er sker, og hvad der sker, og ikke sker (hint hint)
Og så endelig en film med en slutning man kan bruge til noget! Helt sikkert en kigger værd.
Nu med gammlere
» 28/10-2004 17:55:29 » Kommentarer (2)Ja, så er jeg blevet 21, hvis der er nogle der ved hvad det betyder, så ud med det!
Nu med kommentarer
» 18/10-2004 11:12:00 » Kommentarer (276)Så kan der skrives kommentarer til de ting jeg nu engang skriver om her på swag.dk
Spændende ikke sandt?
A-Team som film
» 12/10-2004 15:57:00 » Kommentarer (1168)Novra, jeg har lige læst at A-Team bliver filmatiseret. Det var uden tvivl en sej serie, så jeg glæder mig til at se hvordan hollywood kan få den ødelagt. Instruktøren har udtalt at han vil lave en mere realistisk film, tsk tsk, A-Team handler ikke om virkelighed, men om action!
musik - RjD2 / Moloko
» 10/10-2004 20:42:00 » Kommentarer (2)Jeg har for nyligt købt mig et lækkert album som hedder Deadringer af RjD2. Og det er efter min mening et rigtig dejligt album hvis man kan lide instrumental hip-hop musik, hvilket jeg heldigvis kan.
Er du til det mere elektroniske kan Moloko kan Statues helt bestemt anbefales. Det er en hel del mere poppet end deres gamle albums synes jeg, men jeg kan ikke helt finde ud af om jeg synes det er en god eller dårlig ting. Let fordøjelige rytmer er nu for det meste meget rart. Så længe teksten ikke er noget med hvad man vil gøre hvis det var ens sidste dag på jorden. Føj.
SMS burde kaldes SM
» 10/10-2004 19:48:00 » Kommentarer (0)Noget jeg kom til at tænke over en dag (hvorfor ved jeg ikke helt) er at det man i daglig tale kalder for en SMS egentlig ikke burde kaldes en SMS, da dette står for Short Message Service. Det korrekte at sige er vel derfor "Jeg sender dig lige en SM".
Det er ikke en service man sender, men en service man benytter sig af til at sende en kort besked. Derfor vil jeg holde på at det hedder en SM.
Hvis der er noget jeg har glemt her må du meget gerne sende mig en email
Opdatering
» 10/10-2004 19:40:00 » Kommentarer (2)Ja ja, jeg ved det, man burde opdatere sin hjemmeside med nye spændende informationer om alt muligt mindst en gang om ugen eller sådan, men sådan skulle det altså ikke lige være de sidste par måneder.
Jeg går lidt og leger med ideen om at skrive et lille blogging system når jeg engang får tid til det. Eller måske bare blive hacker på WordPress. Eller blot hacke et caching system sammen til dem, da en blog's indhold jo kun ændre sig når man skriver noget nyt i den.
film - Fahrenheit 9/11
» 30/07-2004 00:00:00 » Kommentarer (0)I går fredag (30/7-2004) var jeg inde og se Michael Moore's nyeste dokumentar film, som denne gang handler om præsident Bush, hvordan han kom til magten og hvordan han har brugt denne magt til at starte en invation i Irak.
Det er som de fleste nok havde regnet ud filmen Fahrenheit 9/11. Nogle andre for at nævne en er ikke helt enige i det billede filmen præsentere af præsident Bush.
En anden mand har endda lavet en dokumentar film hvor han vender Michael Moore til den store onde mand som han måske i virkeligheden er.
Alt i alt er det bestemt en film der er værd at se, og hvis du ikke er demokrat inden du har set den skal du nok blive det.
swag - er i luften
» 01/07-2004 12:42:00 » Kommentarer (800)
Så skete det endelig, jeg fik taget mig sammen til at lave en side man rent
faktisk kan klikke på. Til det har jeg brugt
smarty som er et template system der
gør det en del lettere at adskilde html og php.
Den gamle side er stadig at finde her hvis man nu
skulle finde sig i et humør til at gense den evigt onde
hypno toad i
ascii.